Sök

Anden fastemeditation Anden fastemeditation  (VATICAN MEDIA Divisione Foto)

Anden fastemeditation

Retrætelederen, fader Pasolini, understregede ved anden fastemeditation mandag formiddag, at adgang til Gudsriget ikke afhænger af en moralsk præstation, men af den kærlighed, man har til de andre. Prædikanten betonede, at den virkelige overraskelse til den endelige dom vil være at opdage, at Gud ikke havde andre forventninger til os end at vi skulle genkende os selv som hans børn.

Roberto Pasolini OFMCap

Lignelsen om den endelige dom som den fortælles i Matthæusevangeliet og afbildes på Michelangelos berømte freske fortolkes almindeligvis som et kald til kærlighed. Alligevel afslører en mere opmærksom analyse et overraskende perspektiv: det drejer sig ikke om en dom i den traditionelle betydning, men om en erklæring, der afslører den virkelighed, hver eneste af os allerede lever i. Adgangskriteriet til Gudsriget har ikke med det religiøse tilhørsforhold at gøre, men med den konkrete kærlighed mod de mindste brødre, der set i det evangeliske perspektiv kendetegner Kristi disciple. De kristnes ansvar er altså ikke primært det at gøre godt, men at tillade de andre at gøre det.

I øvrigt vender lignelsen op og ned på den normale betydning af dommen: de retfærdige og de onde viser begge forbavselse. Dette lægger op til, at adgang til det evige liv ikke afhænger af en moralsk præstation, men af evnen til at leve i en ikke-kalkulerende kærlighed.

Katekismen siger, at ved tidernes ende vil Gudsriget komme fuldt ud til syne ved at forandre menneskeheden og kosmos til “nye Himle og en ny jord” (CCC 1042-1044). Dette håb er rodfæstet i Kristi løfte, der kalder os til allerede nu at leve i dette perspektiv, uden at ængstes for, hvad vi kan præstere, men med tillid til, at Gud selv vil forvandle vores menneskelighed til Hans udtrykte billede efter den kærlighedens plan, der har været der lige siden begyndelsen.

Jesus har forkyndt det evige liv - ikke som en fremtidig og fjern realitet, men som en betingelse, der allerede nu kan opfyldes af den, der lytter til Hans ord og tror på Faderen (Johannes 5,24). Evangeliet inviterer os til at anerkende, at det evige liv allerede er begyndt: det viser sig på den måde, vi lever og elsker på, ved at vi åbner os for Guds forandrende tilstedeværelse. Den virkelige overraskelse ved den endelige dom vil være at opdage, at Gud ikke havde forventninger til os, undtagen den ene, at vi skulle se os selv fuldstændigt som hans børn, der allerede bor i Hans evighed.

Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

11 mars 2025, 10:25