Sök

Palæstinensere mellem ruinerne i Khan Yonis i Gaza Palæstinensere mellem ruinerne i Khan Yonis i Gaza  (REUTERS)

Gallagher: "Lad Gaza blive ved med at være palæstinensernes hjem

I et interview i ”America” - de amerikanske jesuitters tidsskrift - gentager Vatikanets udenrigsminister Den hellige Stols stilling til en to statsløsning.

Giada Aquilino – Vatikanstaten Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Trods ødelæggelserne og selvom ”landet ligger i ruiner” er Gaza hjemland for ”de generationer, der er født og har levet der” og som vil blive på dette område for at ”genopbygge” deres liv der. Det reflekterer ærkebiskop Paul Richard Gallagher, Vatikanets udenrigsminister, over i den første del af et langt interview i   tidsskiftet "America", der er grundlagt af de amerikanske jesuitter. Seneste nummer kom i sidste uge efter den årlige sikkerhedskonference i München. I et svar til et forslag fra den amerikanske præsident Donald Trump om at flytte palæstinenserne i Gazastriben til et andet sted mindede prælaten om, at mange af palæstinenserne eller deres nærmeste forfædre allerede er blevet ”tvunget til at forlade” de besiddelser, de havde i andre dele af Det hellige Land”. ” Det er ikke rimeligt at sige – fortsatte han – at de er et problem”. De er ”mennesker” og skal behandles som sådan ved at man handler på ”en respektfuld måde” over for dem og ser deres ”værdighed som menneskelige væsener” uden nogensinde at glemme ”de enorme lidelser, som de har lidt og stadigvæk lider” dag for dag. ”Man er uden ord”, når man stilles over for et forslag af den art, erklærede Gallagher.

To statsløsningen

Den hellige Stols holdning - gentog han, ”er og bliver den samme”, en to statsløsning med en israelsk og en palæstinensisk stat. I lang tid og før denne ”nylige og horrible” konflikt efter de ”grufulde” ting, der skete den 7. oktober 2023, har Den hellige Stol hævdet dette princip inden for det internationale samfund og har gjort det, også da ”mange andre” forkastede det. Når man ser på situationen i dag er det temmelig ”selvfølgeligt” sagde udenrigsministeren, at den mulige realisering er ”til diskussion”, fordi også situationen på de palæstinensiske territorier i Cisjordanien er ”ekstremt” alvorlig, vanskelig. Hvis der kom en ”annektion” af Cisjordaniens territorier ”fra israelsk side”, ville det være ”meget vanskeligt at forestille sig, hvordan der kan være et håb i den nærmeste fremtid om at skabe en to statsløsning”.

 Han bemærkede samtidigt, at Den hellige Stol fortsætter med at støtte en ”total” våbenhvile, løsladelse af ”alle” gidslerne, ”beskyttelse” af civile og ”fuld” respekt for international humanitær ret. Lige som også genopbygningen af Gaza, ”stabilisering” af situationen i Cisjordaniens palæstinensiske områder og respekten for det palæstinensiske folk i disse områder. Perspektivet bliver fortsat ved med at være ”en løsning på konflikten mellem israelere og palæstinensere”. Men, sagde han, man mener, at løsningen på det palæstinensiske problem er ”i centrum for mange af problemerne i Mellemøsten”, hvad enten det drejer sig om Syrien. Libanon eller andre dele af regionen.

En hyrde for alle

Efter at være blevet opfordret til at standse op ved pavens opmærksomhed på det israelsk- palæstinensiske spørgsmål og pavens vedvarende opringninger til det katolske samfund og dets præst i Gaza – hvad der ifølge tidsskriftet har været ”kritik” af fra ”nogle israelske og jødiske ledere”, mindede ærkebiskop Gallagher om, at pave Frans altid har forsøgt at ”nå ud til” begge parter i denne forfærdelige konflikt. ”Det er sandt; han forsøger at ringe hver aften til sognet i Gaza for at tale med præsterne og få nyheder om de mennesker der lever der”, sagde han og nævnte, at det var ”en meget værdsat” gestus. Men, mindede ærkebiskop Gallagher om i denne del af samtalen med tidsskriftet ”America”, hvor han også svarede på andre spørgsmål lige fra pavens helbred til hans rejser. ”Paven har også modtaget mange af gidslernes familier”, udover at han har skrevet et brev til sine ”brødre og søstre” i Israel og sendt et budskab ud til katolikkerne i Mellemøsten. Så han har forsøgt at være præst for alle.

 

01 mars 2025, 07:47