Hvad siger katolsk sociallære?
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
I sin tale til kongressen natten til onsdag forsikrede Donald Trump, at de nye afgifter på importerede varer fra Canada, Mexico og Kina vil skabe nye arbejdspladser og få amerikansk økonomi til at boome. De nye afgifter, der foreløbig er udskudt til april, indføres blandt andet for at straffe de canadiske og mexicanske regeringer for at være for passive over for ulovlig indvandring og indsmugling af narko- især stoffet fentanyl - i USA.
I en artikel på jesuitternes tidsskrifts Americas website reflekterer Grace Lenahan over et interview i februar i tidsskriftet med fader Stephen Pitts S.J. fra University of Minnesota. I interviewet, der blev bragt i februar, udtaler Pitts, der forsker i årsager til og konsekvenser af migration set ud fra et økonomisk perspektiv, sig bl.a. om flg.: er de nye tariffer i strid med principperne i katolsk sociallære?
Allerede i 2018 under Trumps første periode lagde hans administration afgifter på import af stål og aluminium. Pitts ser de nye afgifter som et forsøg på at beskytte Amerika mod langtidsvirkningerne af to vigtige begivenheder – at USA, Mexico og Canada i 1994 kom ind i North American Free Trade Agreement (Nafta) og at Kina i 1991 kom ind i verdenshandelsorganisationen WTO. Mange økonomer har undervurderet specielt Naftas potentielt negative virkninger for ufaglærte; men over en halv million jobs er gået tabt i USA, siger Pitts.
Pitts ser Trumps strategi som protektionisme – produktionen i USA skal styrkes gennem told på billigere udenlandske varer for på den måde at styrke amerikanske varers konkurrencedygtighed.
Men den form for afgifter vil ifølge Pitts blot øge inflationen. Et eksempel: i den amerikanske bilindustri produceres mange af komponenterne til en bil i forskellige lande. Alle disse komponenter krydser grænserne op til 12 gange, før bilen er færdigsamlet, og det vil samlet gøre bilen dyrere.
Kan afgifter retfærdiggøres ud fra et katolsk perspektiv?
Set ud fra katolsk sociallæres perspektiv er det svært at se, hvordan det at lægge afgifter på varer produceret i udviklingslande kan være respekt for andre arbejderes værdighed. Dette problem beskæftiger Paul VI sig med i Populorum Progressio, hvor han understreger, at fair handelsprincipper og garanti for mindsteløn er vigtige for at sikre sig, at arbejdernes rettigheder respekteres.
I 2009 går Benedikt XVI videre i Caritas in Veritate. Når rige lande lægger høje afgifter på varer fra fattige lande, er det et problem, der forhindrer udvikling af de fattige landes økonomi.
Som case i sin afhandling, hvor han beskæftiger sig med udviklingen i Mexicos økonomiske politik siden 1990´erne, har Pitts brugt et mexicansk kaffekooperativ, som er støttet af jesuitternes mexicanske provins. Her står farmerne selv for den samlede produktionsproces og tjener på den måde væsentligt mere.
Han siger: ”det er svært at se, hvordan det at lægge afgifter på varer fra udviklingslande kan være udtryk for respekt for menneskelig værdighed, for adgang til det globale marked er, hvad disse lande behøver”
Han citerer Mexicos præsident Claudia Sheinbaum for at sige, at selv hvis en lille procentdel af hvad USA bruger på krig i stedet for blev brugt på freds- og udviklingsinitiativer, ville det gøre noget ved de underliggende årsager til social mobilitet.
USA´s militær og økonomiske system er medansvarlige for forholdene i disse lande, og USA skal derfor også være en del af løsningen, siger Pitts.
Støtter katolsk sociallære protektionistiske initiativer som afgifter eller favoriserer den et frit globalt marked?
Kirkens sociallære har ikke bestemte opskrifter på hvad man skal gøre i de enkelte situationer, men ”America first” politikker virker ikke, hvis der skal gøres noget ved varepriserne eller generelle velfærdsproblemer, konkluderer Pitts og henviser i stedet til FN’ s 17 mål for en bæredygtig udvikling.
