Sök

Sjette fastemeditation: Dåben er ikke en kulturel rite, men et liv, der genfødes i Gud Sjette fastemeditation: Dåben er ikke en kulturel rite, men et liv, der genfødes i Gud 

Sjette fastemeditation

Dåben er ikke en kulturel rite, men et liv, der genfødes i Gud

Roberto Pasolini OFMCap

Frelsens vej viser sig som en åndelig genfødsel, der illustreres i Johannesevangeliet gennem dialogen mellem Jesus og Nikodemus. Jesus siger, at for at se Guds rige er det nødvendigt at ”genfødes ovenfra”, et begreb der forvirrer Nikodemus og kalder på nødvendigheden af en dyb og radikal ændring. Denne forandring er ikke enkel, og tit vækker den frygt, fordi den stiller krav om opgivelse af sikkerhed og vante skemaer.

Jesus forklarer, at genfødslen sker gennem vand og Ånd, ikke som en biologisk tilbagevenden til barndommen, men som en ny åbning for Helligåndens virke. Mange frygter forandring og forsøger at hage sig fast i forældede erfaringer; men den sande genfødsel indebærer at have tillid til Gud og lade os føre hen mod horisonter, der endnu ikke er udforskede. Denne overgang minder om Israels udgang i ørkenen, hvor folket frygtede døden, men fandt frelse ved at vende blikket mod et tegn givet af Gud. I dag er tegnet på frelse Kristus ophøjet på korset.

Dåben repræsenterer symbolet på dette nye liv: ikke en øjeblikkelig og synlig forandring, men begyndelse til en forvandlingens vej. Alligevel er dåbens kraft blevet afsvækket, idet den ofte mere bliver en kulturel rite end et bevidst trosvalg. Dette har ført til en krise for Kirken, hvor det kristne liv synes fjernt og abstrakt for mange.

Jesus inviterer til et radikalt valg: at sætte forbindelsen med Ham før ethvert andet bånd, ikke som en fornægtelse af følelser, men som en anerkendelse af, at kun i Gud finder man det sande liv. Dette medfører mod til at ”miste sit eget liv” i den biologiske og psykiske betydning for at genfinde det i den evige dimension.

Endelig bruger Jesus metaforen med fødslen for at forklare, at den åndelige genfødsel er en smertefuld, men nødvendig overgang. Alle er kaldede til at forlade deres ”moderskød” for at modtage fylden i det evige liv. Den hellige Frans er et eksempel på den, der har forladt enhver form for sikkerhed for fuldstændigt at omfavne det nye liv i Kristus.

I sidste ende er den sande genfødsel ikke en illusion, men en virkelighed, der er tilgængelig for den, der lader sig forvandle af Ånden ved allerede nu at leve løftet om evighed.

Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

15 mars 2025, 08:45