Største konklave nogensinde begynder den 7. maj
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Mandag den 28. april blev det vedtaget, at det kommende konklave, der skal vælge pave nr. 267, begynder den 7. maj. Det skyldes logistik, at man begynder lidt senere end muligt, for antallet af deltagere er det højeste nogensinde. Konklavet indledes med messen Pro Eligendo Pontefice, der præsideres af dekanen for kardinalkollegiet, Giovanni Battista Re, som var hovedcelebrant ved pave Frans begravelse. Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, vil præsidere for konklavet som den kardinal med stemmeret, der har den største anciennitet.
Matteo Bruni, der er leder af Vatikanets pressekontor, oplyser i flg. dagbladet Corriere della Sera, at 180 kardinaler, heraf lidt over 100 med valgret, deltog i mandagens møde for kardinalerne, hvor blandt andet temaerne misbrug, evangelisering og Kirkens forhold til andre religioner blev drøftet. Der var omkring 20 indlæg, og drøftelserne fortsatte til kl. 12.25. To kardinaler – spanieren Antonio Canizares og ærkebiskop emeritus af Sarajevo Vinko Puljic - har meldt afbud til konklavet p.g.a. sygdom, så derfor er antallet af deltagere p.t. nede på 133.
En kommission på tre kardinaler – Reinhard Marx, Luis Antonio Tagle og Dominique Mamberti skal hjælpe camerlengoen Kevin Farrell med den videre planlægning.
Største konklave nogensinde
Det kommende konklave vil komme til at afspejle Kirkens globalisering og viser også et meget mindre homogent kardinalkollegium.
Med de seneste to kardinalkonsistorier, der blev afholdt den 30. september 2023 og den 8. december 2024 er antallet af kardinaler nu oppe på 252. Heraf har 135 valgret, mens 117 har passeret den grænse, der i 1970 blev fastsat af Paul VI til 80 år. Af de 135 med valgret er 108 udnævnt af pave Frans, 22 af Benedikt XVI og 5 af den hellige Johannes Paul II.
Flere lande har for første gang nogensinde fået en kardinal – bl.a. Mongoliet med kun 1.394 døbte, hvor Giorgio Marengo, apostolisk præfekt i Ulan Bator, er blevet kardinal i december sidste år eller Sverige, hvor biskop Anders Arborelius blev kardinal i 2017.
Lige som pave Frans selv sagde i sin første tale, at han var kommet “fra verdens ende”, afspejler sammensætningen af kardinalkollegiet hans ønske om at nå helt ud til periferierne.
Hvor det tidligere nærmest skete per automatik, at store europæiske bispedømmer havde en kardinal, er det ikke længere tilfældet. Historisk vigtige europæiske bispedømmer som Venedig, Genua, Paris, Madrid, Lissabon og Wien har p.t., ingen kardinal. Det gælder også Europas største bispedømme – Milano med 5 millioner døbte. Det er første gang siden 1878, at en kardinal fra Milano ikke har deltaget i et konklave. I 1878 deltog Luigi Nazari di Calabiana (ærkebiskop af Milano fra 1867 til 1893) ikke i valget af Leo XIII, da han ikke var kardinal.
Ved konsistoriet i december sidste år blev tendensen til at se bort fra store, europæiske bispedømmer dog delvist brudt. Roberto Repole, ærkebiskop af Torino, teolog og blandt medlemmerne af synoden for synodalitet blev kardinal.
Kilde: Corriere della Sera og Vatican News.
